Home / Tips / Tre paleo snacks til julen

Tre paleo snacks til julen

Hvis det ikke er nok for dig, at få paleo-kost til frokost bør du læse med her. Vi har samlet tre lækre og lette bud på paleo-snacks til dig, der gerne vil skrue ned for sukkeret i den søde juletid. Der skal være plads til søde sager i julen, men det kan være rart med alternativer. Med de følgende opskrifter kan du nyde en ekstra bid af julen med god samvittighed. Godterne er lette at lave, og så er de ideelle til at stille eftermiddagens lækkersult. Prøv selv de sprøde æblechips, knasende sojamandler eller søde dadelkugler.

Paleo-snack 1: Æblechips med kanel

Dette er måske den mest simple julesnack vi overhovedet kan komme i tanke om. Ikke des mindre er denne paleo-venlige godte en af vores yndlings.
Sådan gør du:
Skær et par æbler i papirs-tynde skiver (brug evt. et mandolinjern). Fordel skiverne på bagepapir på bageplader. Drys derefter fint med kanel og bag i ovnen ved 80 grader i ca. 3 timer.

Vupti, så har du sprøde paleo snacks, der dufter af jul!

Paleo-snack 2: Sojamandler med rosmarin

paleo snack | stenalderkost | formafrokost

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mandler emmer af jul. Prøv denne dekorative paleo snack, hvis du vil spare på sukkeret.

Sådan gør du:
Vend 200 g mandler med 2 spsk soja og en håndfuld frisk finhakket rosmarin. Bag i ovnen ved 150 grader i 15 minutter.

Tip: Server i en skål sammen med smuttede saltmandler.

Paleo-snack 3: Dadelkugler

paleo snack

Her er det sunde alternativ til julens populære havregrynskugler. Nogle vil endda mene at disse paleo-snacks smager endnu bedre, da de får masser af sødme fra dadlerne.

Til ca. 40 stk. skal du bruge:

200 g stenfri dadler
150 g mandelmel
saft fra ½ appelsin
2 spsk kakaopulver

Blend alle ingredienser sammen og form små kugler af massen. Tril derefter kuglerne i enten kakaopulver eller kokosmel.
Opbevar dadelkuglerne på køl i op til tre dage.