Home / Tips / Frokostens betydning på en arbejdsplads

Frokostens betydning på en arbejdsplads


Frokosten er mere end bare et afbræk i arbejdsdagen. Det er både en social stund med kollegaerne, en kilde til mere energi og produktivitet og et ekstra boost til hjernen.

Uden mad og drikke…

Et gammelt ordsprog lyder “Uden mad og drikke, duer helten ikke” og det passer faktisk stadig. Man siger, at morgenmaden er dagens vigtigste måltid, men den gode frokost på arbejdet er mindst lige så vigtig. Forskere har længe peget på, at virksomheder der vil have kreative, produktive medarbejdere med overskud til dagens opgaver, bør fokusere på at servere en solid frokost og at opfordre til en sund og aktiv livsstil.

Frokostpausen på arbejdspladsen er vigtig, både set ud fra et ernæringsmæssigt og trivselsmæssigt synspunkt. Udover muligheden for at spise noget lækker mad, er pausen også en kærkommen mulighed for at slå hjernen fra, været til stede, og tale med sine kolleger, om ting der ikke nødvendigvis angår arbejdet. Efter pausen kan man så gå tilbage til sit kontor eller sit møde, mæt og veltilfreds, og med fornyet energi.

Mange har så travlt, at de vælger at spise deres medbragte frokost foran computeren, men det er muligvis den allermest usunde måde at indtage sin mad på. Udover det faktum at man isolerer sig fra fællesskabet, sker der også det, at man hverken er opmærksom på hvad, eller hvor meget, man spiser, og derfor hurtigt kommer til at overspise.

Fordele ved en frokostordning

Med en frokostordning på dit arbejde, får du:

  • Tilfredsstillelsen ved et veltilberedt måltid
  • En bedre fordøjelse og mindre risiko for at overspise
  • En chance for at tale med kollegerne – om andet end arbejde
  • Fornyet energi til hjernen og dermed en bedre arbejdspræstation

Frokostordning fra Frokostfirmaet

Med en frokostordning får du nye smagsoplevelser hver dag, og slipper for at spise flade rugbrødsmadder dag ud og dag ind. Hos Frokostfirmaet ved vi, hvor vigtigt det er for produktiviteten på en arbejdsplads, at medarbejderne får noget ordentligt at spise, og vi tilbyder derfor firmafrokost i København såvel som Århus.

Vi samarbejder med et stort udvalg af forskellige køkkener, så du ikke kører træt i en bestemt leverandør, men kan skifte menu som det passer dig. Hvad end du ønsker at fokusere på gammeldags, dansk mad eller moderne stenalderkost, har vi en ordning, der passer til din virksomheds ønsker og behov. Vil du høre mere om muligheden for at få en spændende og varieret frokostordning i Århus eller København, er du altid velkommen til at kontakte Frokostfirmaet over telefon eller via vores kontaktformular.