Home / Nyheder fra Frokostfirmaet / Velkommen til FrokostExpressen

Velkommen til FrokostExpressen

En succeshistorie om FrokostExpressen

Et nyt køkken er startet hos Frokostfirmaet. Det er dog ikke uerfarne folk, der står bag køkkenet. Faktisk har brødrene Dennis og Casper, der driver FrokostExpressen været med til lidt flere succeser allerede – hvad angår frokostvirksomheder. De startede Creative Catering og de hårde tal siger, som de godt kan prale af, at de gik fra 0 til 1000 kuverter, på kun 8 måneder. Det er ikke så lidt. Før dette stod Dennis i lære i en stor cateringvirksomhed med megen succes og vækst.

Ønsket om at starte deres eget igen – uden medejere

“Efter noget tid kom der nye medejere i Creative Catering, ejere som også ejer Frokostkonsulenten” udtaler Dennis. Han fortsætter “Jeg kunne mærke at jeg ville noget andet på den lange bane, og det at være ene-ejer sammen med min bror Casper i et nyt setup, føltes som det rigtige for mig at gøre personligt.” Brødrene valgte derfor at gå egne veje igen. Med et spritnyt og toptunet køkken, er de nu klar til at tage på nye eventyr igen – denne gang under navnet FrokostExpressen. Det er vi i Frokostfirmaet ellevilde over, og vi er så glade for, at mange af vores kunder nu får mulighed for at prøve dette unikke køkken med begge brødre i køkkenet.

“Det skal være sjovt at lave Frokostordning”

Meget af tilgangen til maden er taget med fra Creative Catering. Udgangspunktet og visionen for FrokostExpressen er soleklar. Det skal være glæden ved at lave mad og ikke mindst lysten til at have det sjovt, som er i fokus når de møder ind på arbejdet og tilbereder dagens frokostordning. Hver dag skal være noget særligt.

“Når vi har det sjovt og glæden er stor, smitter det 110% af på den frokost vi laver til vores kunder – hver dag”. Udtaler Dennis.

Selvom Dennis som køkkenchef dikterer stilen, smagen og arbejdsgangen, så lægges der vægt på, at få involveret alle i køkkenet. Alles meninger og beslutninger høres og inddrages kontinuerligt. Det gør også, at alle tager et stort ejerskab og i sidste ende, bliver maden derved høj kvalitet og kunden får en lækker, varieret og nærende frokost.

Kun mad som de selv elsker

De to brødre brænder begge for det samme – nemlig at lave den mad, som de selv elsker allermest og selv vil sætte tænderne i. Opvokset i Sønderjylland og fra en madglad familie laver de mad ud fra det de har lært gennem tiden. Både i form af deres arbejde i forskellige restauranter og butikker, men hovedsageligt efter, hvad de har lært hjemmefra af deres mor.

Det er vigtigt for dem i deres nye virksomhed at bestræbe sig efter at holde det så simpelt som muligt og med et ultra fokus på kvalitet i deres frokostordning.

”Sammen med Frokostfirmaet kan det gøres nemt, personligt og overskueligt for både os selv og vores fælles kunder at få en unik frokostordning hver dag.” afslutter Dennis.

Frokostfirmaet har glædet sig enormt meget til samarbejdet og vi kan med stolthed endelig præsentere FrokostExpressen for vores firmakunder fra den 17. september 2018.

Velbekomme!