Kaffeordning

Kaffekværnen sørger for den rette kaffeordning til din virksomhed

Kaffekværnen’s ”in house” risteri har specialiseret sig i bæredygtig kaffe. I risteriet specialristes hver eneste parti kaffebønner, som vi selv importerer gennem bæredygtige kanaler direkte fra de små producenter i Sydamerika, Asien og Afrika.

Det er muligt at bestille kaffeposer til kontoret eller til at tage med hjem.

Ønsker jeres virksomhed at købe, leje eller lease en kaffemaskine til kontoret tilbyder vi en skræddersyet løsning. Aftalen inkluderer service og assistance med opsætning.

Er kaffen en passion, så slip din indre barista løs, eller giv et baristakursus i firmagave. Kurserne afholdes i vores risteri, hvor deltagerne under kyndig vejledning lærer de grundlæggende teknikker i at lave den perfekte espresso, nænsom håndbrygning eller smuk latte art.

I kan også booke en kaffebil, -cykel eller mobil kaffebar, når jeres virksomhed afholder et kursus, medarbejderne skal forkæles, eller når der skal fejres en særlig mærkedag. En af vores professionelle baristaer serverer friskbrygget caffe latte, espresso, cappuccino, chai, te eller varm kakao. Løsningen er mobil og et iøjnefaldende trækplaster, der kan benyttes til både inden- og udendørsarrangementer.

En kaffeordning kan være et glimrende tilvalg til den daglige frokostordning, samtidig med, at det vil vække begejstring blandt medarbejdere og kunder.

Kontakte os for at høre mere samt skræddersy din næste kaffelevering.